x

Bond-sang med Winehouse droppes

Bond-sang med Winehouse droppes

Der har været rigtig meget snak om et samarbejde mellem Amy Winehouse og hendes producer Mark Ronson om en temamelodi til den kommende James Bond-film.

Sangen skulle have titlen "Quantum Of Solace", men ifølge The Sun er sangen nu blevet lagt på hylden, da Winehouse ifølge Ronson "endnu ikke er klar til at arbejde på musik".

Til avisen siger Ronson, at de arbejdede på sangen i sidste måned, men de blev aldrig færdige. Ronson forventer derfor ikke, at de får færdiggjort sangen og vil betragte det som et mirakel, hvis sangen ender i Bond-filmen - selv med en anden sanger.

Det vides endnu ikke, om folkene bag Bond-filmene har en ny kunstner i kikkerten, eller om de indtil videre vil håbe på, at Ronson på en eller anden måde får færdiggjort den sang, han er gået i gang med.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA