Medina annoncerer akustisk tour i 2019

Medina annoncerer akustisk tour i 2019

I efteråret 2019 fremfører Medina sine sange i en intim setting, når hun drager ud på en akustisk Danmarkstour

På touren er synthesizere og effekter udskiftet med Medinas nøgne stemme og akustiske instrumenter. Sangerinden tager for første gang sangene fra sit seneste album Grim med sig til de seks planlagte koncerter.

Foruden singlerne fra det nye album såsom "Skyttegrav", "Væk Mig Nu" og "Det Ku' Være Mig" vil der stadig være rig mulighed for at nyde en nedskaleret version af de megahits, der har cementeret Medinas status som Danmarks ukronede popdronning. 

LÆS OGSÅ: Lidt for pæn stædighed

For omkring ti år siden bragede Medina ind på hitlisterne med "Kun for mig", som hurtigt blev afløst af "Velkommen til Medina" og "Ensom". Siden dengang har Medina sjældent været langt væk fra hitlisterne eller dansegulvets soundtrack. Med mere end en kvart million solgte albums og hundredevis af koncerter i ind- og udland er hun i en liga for sig.

I 2016 modtog Medina æresprisen ved Danish Music Awards. 

Billetsalget er igang via dette link

Tourplanen for efterårsturnéen:

24.10 Folkets Hus, Struer

25.10 Musikkens Hus, Aalborg

26.10 Musikhuset, Aarhus

30.10 DR Koncerthuset, København

31.10 Portalen, Greve

01.11 Ny Teater, Horsens


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA