Nyhed

Madonna topper verden over

Popstjernen ligger nummer et med "Hard Candy" i 12 forskellige lande

Madonna er lige nu aktuel med sit 11. studiealbum, og ser man på hitlisterne verden over, er det tydeligt, at sangerinden ikke har mistet grebet i publikum.

I en artikel på jp.dk i dag fremgår det, at Madonna lige nu topper hitlisterne i 12 forskellige lande verden over.

Blandt andet er den 49-årige amerikaner røget til tops på hitlisten i sit adopterede hjemland, hvilket betyder, at hun indtog førstepladsen på albumhitlisten i England foran Portishead.


De øvrige 11 lande, der har Madonna på førstepladsen, er Australien, Tyskland, Italien, Frankrig, Japan, Holland, Sydafrika, Irland, Sverige, Finland og Slovakiet.

Både den danske og den amerikanske albumhitliste offentliggøres først senere på ugen, men det er da bestemt ikke utænkeligt, at popikonet også her vil være at finde øverst på hitlisten.

ANNONCE