Nyhed

Martin klar med debut

X Factor-Martin udsender sin debut 30. maj og giver dagen inden koncert i Tivoli

Martin Hedegaard har i et videoindlæg på sin webside netop afsløret, at han nu er ved at være klar til at udsende sit debutalbum.

Singlen "The 1" topper fortsat de danske hitlister, og han er lige nu i gang med at indspille en musikvideo til den kommende single "Show The World", der også indtager radiostationer landet over i næste uge.

Singlen er skrevet af Remee, Lucas og Thomas Troelsen og vil naturligvis være at finde på Martins kommende album, som han nu kan fortælle vil blive udsendt 30. maj.


Ellers er det lidt sparsomt med detaljerne omkring det kommende album. Men i samme klip kan Martin dog afsløre, at han 29. maj vil fejre udgivelsen med en koncert på Plænen i Tivoli i København.

ANNONCE