Tedeschi Trucks Band giver dansk ekstrakoncert

Tedeschi Trucks Band giver dansk ekstrakoncert

Tilbage i 2017 spillede Tedeschi Trucks Band to udsolgte koncerter i Amager Bio og Værket i Randers, og det 12 personer stærke bluesorkester er snart klar til at gentage succesen på samme scener. De planlagte to koncerter på henholdsvis Værket (Randers) og i Amager Bio, henholdsvis 11. og 12. april, er dog blevet til tre, for sidstnævnte koncert er nu udsolgt, og bandet har indvilliget i at give en ekstrakoncert samme sted allerede den 7. april.

Bluesorkesteret anføres af blues-power-ægteparret Susan Tedeschi (Grammy-nomieret sanger og rytmeguitarist) og Derek Trucks (Grammy-vindende lead-guitarist), der i 2007 sammenflettede deres to bands og stiftede, hvad der i 2010 skulle blive til Tedeschi Trucks Band. Siden da har bandet fusioneret elementer fra både blues, jazz, rock gospel og soul.

Bandet er kendetegnet ved en stor musikalsk begavelse og er sammensat af dygtige musikere på henholdsvis tangenter, blæsere, strenge, percussion og store korsemmer. Deres grundfilosofi lyder: ”Improvisation frem for komformitet”.

Bandet har gennem tiden udgivet fem album, hvor deres seneste livealbum Live at The Fox Oklahoma blev nomineret til en Grammy, hvilket siger lidt om gruppens liveniveau. I øjeblikket arbejder de på opfølgeren til 2016-udgivelsen Let Me Get By.

Ved bluesorkesterets seneste liveperformance i Amager Bio tilbage i 2017 anerkendte GAFFA dem med hele seks stjerner.  

LÆS OGSÅ: Magisk klassisk koncert med mestre

Varm op med en "Tiny Desk Concert" hos NPR:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA