x

Souldivaen Angie Stone giver dansk koncert

Souldivaen Angie Stone giver dansk koncert

Den amerikanske soulsangerinde Angie Stone giver koncert i Store Vega 26. oktober

Angie Stone sang gospel som barn og indledte karrieren som teenager i slut-70'erne som rapper og sangerinde i hiphop/funktrioen The Sequence, der fik et hit i 1979 med "Funk You Up" og var en af de første kvindelige rapgrupper. I 1985 gik de hver til sit, og i 90'erne var Stone medlem af to grupper, Vertical Hold og Debox, ligesom hun skrev sange til blandt andre D'Angelo, som hun i en periode også dannede par med.

LÆS OGSÅ: Angie Stone arresteret for groft overfald på datter

I 1999 udgav hun sit roste og velsælgende debutalbum Black Diamond, som fik hele seks stjerner af GAFFAs anmelder. Udgivelsen er siden er blevet fulgt af yderligere seks album, senest Dream fra 2015. Hun er tre gange blevet nomineret til en Grammy, i 2003, 2004 og 2008.

LÆS OGSÅ: Anmeldelse af Angie Stone: Black Diamond

Angie Stone har ikke givet dansk koncert siden 2010, hvor hun spillede i Amager Bio. Sidste gang vi anmeldte hende live, var i 2008 på Train, hvor vi blandt andet skrev: "En generelt vellykket og alt i alt stærkt underholdende musikaften."

Billetsalget er i gang.

LÆS OGSÅ: Anmeldelse af Angie Stone: Train, Aarhus

Varm op med solo-debutsinglen "No More Rain (in this Cloud)" fra 1999:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA