Nyhed

The Minds of 99 udgiver Roskilde-koncert digitalt

GAFFA – 35 år i musikkens tjeneste

Koncerten er også udgivet på orange vinyl i 999 eksemplarer

The Minds of 99 optrådte i sommer for anden gang på Orange Scene på Roskilde Festival. Koncerten samlede et stort publikum og fik fremragende anmeldelser, også i GAFFA, og i efteråret har bandet udgivet deres optræden i et begrænset oplag på 999 eksemplarer på orange vinyl, som er blevet solgt på deres udsolgte Danmarksturné, Solkongen Tour.

LÆS OGSÅ: Solkongen spillede solen sort


I hvert cover er der lagt et 2 X 2 cm stykke af den originale Orange Scene, som i 1976 var med Rolling Stones på deres Europaturné. De sidste eksemplarer af den limiterede vinyl sælges til bandets sidste koncerter på Solkongen Tour, hvor de afslutter på hjemmebanen i København med fire udsolgte Store Vega-koncerter 27.-30. december.

Har man ikke fået fat på vinylen, kan man dog alligevel få mulighed for at opleve eller genopleve koncerten, for bandet har netop genudgivet den på alle streamingtjenester som en julegave til deres fans.

Både på vinyl og digitalt er det dog kun 12 ud af de 17 sange, der blev spillet ved Roskilde-koncerten, der er udgivet.


Hør koncerten nedenfor på Spotify:

ANNONCE