Nyhed

Loui Foo vikarierer i The Raveonettes

Søsteren overtager pladsen i duoen, mens Sharin Foo er på barsel

Som tidligere nævnt her på GAFFA.dk har Sharin Foo måttet melde afbud til en række The Raveonettes-koncerter, da hun skal føde til september.

På duoens MySpace side informerede bandet i weekenden om situationen og forklarede, at de snart ville være klar med en løsning.

Den løsning ligger nu klar i form af et barselsvikariat udfyldt af Sharins søster Loui, der vil træde til, når duoen skal spille festivaljobs i ind- og udland sommeren igennem.


Loui Foo har tidligere instrueret videoen til "Aly Walk With Me" for The Raveonettes og medvirker blandt andet i gruppen Cookies Kbh.

Konstellationen Sune Rose Wagner og Loui Foo kan opleves til sommer under flere danske festivaler inklusive Roskilde Festival til juli.

ANNONCE