x

Davenport til Oure Rocks

Davenport til Oure Rocks

Er man til koncerter med landets friske, unge talenter samlet på ét sted, så bør man pakke rygsækken og drage til en splinterny festival i det fynske. Den 10. og 11. juli løber Oure Rocks nemlig af stablen for første gang, og det sker i et stort pakhus på havnen i Svendborg, hvor man blandt andre vil kunne opleve Spleen United, Figurines og Rasmus Nøhr.

Senest er Davenport blevet tilføjet programmet, og mon ikke de vil byde på en del materiale fra deres netop udsendte album "Out Into Nothing".

Pladen blev af GAFFAs anmelder kaldt "Americana i danske klæder, når den er bedst", og ud over at være produceret af Johan Lei Gellett (Boat Man Love, Kira & The Kindred Spirits), så indeholder den også ballader "She Does It Right" med Sara Grabow på gæstevokal.

Udover de fire nævnte navne vil man kunne opleve en lang række navne fra det musikalske vækstlag i de to dage, festivalen varer.

Billetsalget til Oure Rocks er netop blevet sat i gang.

Køb billet via GAFFA Billet


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA