Nyhed

Særdeles godt nyt fra Tool

GAFFA – alt om musik

"Endelige vokaler er indspillet for MÅNEDER siden"

Der er særdeles godt nyt fra Tool. Gruppens forsanger Maynard James Keenan har skrevet på Twitter, at bandet nu er færdige med at indspille deres længe ventede kommende album. Nu er de i gang med at mikse det, men det kan dog også tage noget tid. Keenan skriver:

"Opdatering: Endelige vokaler er indspillet for MÅNEDER siden. Så en amerikansk og europæisk turné med #APC (Keenans andet band, A Perfect Circle; turnéen besøgte København 12. december og er nu afsluttet, red.). Hvad angår Tool, er alle instrumenter indspillet, i gang med den lange miksningsproces nu. Skriver, filmer og indspiller i mellemtiden med Puscifer for #puscifer2020 (Puscifer er Keenans tredje band, som åbenbart har noget klar til 2020, red.) og drille band-Facebook-siderne med opdateringer om vine (Keenan er også vinproducent, red.)".


Artiklen fortsætter under tweetet


Det kommende album bliver Tools første udspil siden 10,000 Days fra 2006. Gruppen indleder en Europaturné den 2. juni i Berlin og giver koncert på Copenhell 20. juni. Det nye album ventes ude inden turnéen.

LÆS OGSÅ: Underbevidst destruktion

 
 
ANNONCE