Nyhed

Smuglyt til Lulu Rouge

DJ Buda og T.O.M. debuterer i næste uge, men pladen kan høres lige nu hos MTV

Den elektroniske duo Lulu Rouge bestående af DJ Buda og T.O.M. udsender 14. maj albummet "Bless You", og ganske forståeligt er nysgerrighed omkring det nye projekt ganske stor.

De to dj's har de sidste ti år været prominente gæster på særdeles mange klubber blandt andet i selskab med Anders Trentemøller, der helt naturligt også dukker op på den kommende plade.

Derudover har duoen fået hjælp af blandt andre MC Jabber (Blue Foundation), Jonas Struck, Abdullah S og så Mikael Simpson, der synger på titelnummeret og første single fra albummet.


Lulu Rouge udsender deres debutplade 14. maj, men allerede nu kan nysgerrige sjæle tjekke hele pladen online hos MTV.dk, der har fået lov at holde snigpremiere på udgivelsen hele ugen.

Hør Lulu Rouge hos MTV


ANNONCE