x

Danskrap.dk lancerer prisuddeling

Danskrap.dk lancerer prisuddeling

Hiphop-websiden Danskrap.dk lancerer 17. maj deres første prisuddeling, hvor værten Jeppe Bisgaard vil hjælpe med at dele priser ud i tolv kategorier.

Folkene bag websiden har baseret på brugernes stemmer udvalgt nominerede i hver kategori, og nu er det så op til folk at beslutte, hvem der skal løbe med prisen i kategorier som Årets Danske Rapper, Årets Danske Album, Årets Danske Undergrundsnavn og Årets Danske Tekstforfatter.

Der kan stemmes på websiden nu, og resultatet af folks stemmer kan opleves live, når showet afvikles 17. maj på The Rock i København.

Ved samme lejlighed vil man kunne opleve Majors, Jøden, Marwan og Clemens, der skal underholde til showet Danskrap Prisen 2007.

Se de nominerede hos Danskrap.dk


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA