x

Joaquin Phoenix indspiller album

Joaquin Phoenix indspiller album

Da Joaquin Phoenix skulle forberede sig til rollen som Johnny Cash i filmen "Walk The Line", var et af kravene, at han skulle lære at spille guitar.

Efterfølgende har Phoenix åbenbart holdt guitartimerne ved lige, og ifølge Billboard er han lige nu i studiet med frontmanden i engelske The Charlatans, Tim Burgess.

Burgess er lige nu i gang med at mikse albummet sammen med den tidligere Creation Records-chef Alan McGee, men det er åbenbart ikke det samme, som at pladen er lige på trapperne.

"Alle de sange som mig og Alan har samarbejdet med ham på, er fantastiske. Men jeg tror, han bare vil blive ved med at droppe alting eller genindspille alting. Jeg er ked af at sige, at jeg tror, det er en af de plader, der muligvis aldrig kommer ud, hvis jeg skal være ærlig".

Burgess fortæller dog, at han vil forsøge at få Alan McGee til at presse Phoenix lidt, så pladen på et tidspunkt vil blive udsendt.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA