Nyhed

Metallica byder på smagsprøver

Bandet har lanceret Mission: Metallica, hvor man vil kunne få smagsprøver fra det kommende album

Det ligger endnu ikke fast, hvornår Metallica udsender deres niende studiealbum. Men det vides i det mindste, at de lige nu arbejder på det sammen med producer Rick Rubin, og det vil de gerne dele med deres fans.

Derfor har gruppen netop lanceret websiden Mission: Metallica, hvor de indtil videre har lagt et kort klip op med optagelser fra studiet.

Her kan man se bandet fjolle lidt rundt, høre et par riff og høre James Hetfield synge "Suicide. I already died".


På siden kan man desuden se, at gruppen har tænkt sig at lægge en masse materiale op i fremtiden, samt sætte gang i forskellige konkurrencer og meget andet.

Det ser med andre ud, som om websiden er et rigtigt godt sted at holde sig opdateret med bandet, og måske få en idé om, hvorvidt det kommer til at passe, at det kommende album kommer til at lyde som et kryds mellem "...And Justice For All" og "Metallica".


Mission: Metallica

ANNONCE