x

Mariah Carey giver dansk intimkoncert

Mariah Carey giver dansk intimkoncert

Spiller for 2400 personer

Mariah Carey gav i december en stort anlagt julekoncert i Royal Arena med en kapacitet på 16.000 personer, og 4. juni vender hun tilbage til landet. Denne gang selvsagt uden juletema og i langt mere intime rammer, nemlig i Aalborghallen i Aalborg Kultur- og Kongrescenter med plads til 2400 personer. Det bliver den mindste koncert på hendes kommende Europaturné, hvor hun ellers spiller for fra 5000 til 17.000 personer hver aften.

Den amerikanske sangerinde og sangskriver udgav i november sit 15. studiealbum, Caution, som GAFFAs anmelder gav en begejstret anmeldelse.

LÆS OGSÅ: THE DIVA IS BACK

Mariah Carey er den bedst sælgende kvindelige kunstner nogensinde og har solgt mere end 200 millioner album, ligesom hun har haft hele 18 singler på toppen af den amerikanske singlehitliste, Billboard Hot 100. Hun har modtaget fem Grammyer og talrige andre priser.

Da Carey gav julekoncert i Royal Arena, var GAFFAs anmelder forholdsvis tilfreds og uddelte fire stjerner.

LÆS OGSÅ: Totalt for meget og lidt fantastisk

Billetsalget starter fredag 8. februar kl. 10.00 via akkc.dk, ticketmaster.dk og livenation.dk og i Aalborg Kongres & Kultur Centers billetkontor tlf. 99355566.

Varm op med "GTFO":


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA