Nyhed

Munich skriver kontrakt med Björk-selskab

Århus-gruppen har signet med islandske Smekkleysa

Billeder: David Bust, fra Munichs Island-turné i februar

Den århusianske guitarpop-gruppe Munich har gennem det seneste år fået stor succes på Island, hvor de har haft to singler på toppen af hitlisterne, været i rotation på nationalt tv og har gennemført en succesfuld turné i februar for udsolgte huse.

Nu har Munich så sat den foreløbige krone på værket på deres islandske eventyr. De har nemlig skrevet kontrakt med et af Islands absolut mest hæderkronede selskaber, Smekkleysa, også kendt som Bad Taste Records.


Smeekleysa blev stiftet tilbage i 80'erne af blandt andre Einar Örn Benediktsson, som siden var med til at danne gruppen Sugarcubes med blandt andre Björk. Både Einar Örn og Björk er i dag medejere af selskabet, der drives på kollektiv basis af en lang række islandske kunstnere og både udgiver musik, bøger, kunstværker og meget andet. Blandt andet udsender det både Björks, múms og Sigur Rós' plader på Island – og nu altså også Munich.

I Danmark har Munich kontrakt med århusianske Warfare Records, som udgiver Munichs debutalbum "Those Who Dare" i juni. Senere på året følger den islandske udgivelse.




Munich på MySpace

Smekkleysas hjemmeside

ANNONCE