Nyhed

Sods midlertidigt gendannet

Peter Peter og Tomas Ortved spillede fem Sods-sange på Stengade 30

Fredag aften fejrede seks børnepunkbands udgivelsen af albummet "Børnepunk" på Stengade 30 og fik sig samtidig en uventet overraskelse.

Midt i festlighederne dukkede Peter Peter og Tomas Ortved nemlig op og spillede fem gamle Sods-numre.

I en særdeles morsom tilføjelse til overraskelsen medbragte de to musikere tekstark, så de mange børnepunks og deres forældre kunne synge med på blandt andet klassikeren "Copenhagen".


Efterfølgende understregede Peter Peter dog, at man ikke skal forvente at se en gendannelse af Sods igen. I en pressemeddelelse fremgår det, at gendannelsen var en engangsforestilling, som udelukkende skete "på baggrund af en inspirerende energi fra de seks børnepunk-bands".

De seks medvirkende bands, der medvirker på "Børnepunk" – Go' Morgen Danmark, Reaktion, Unoderne, Psykisk Hårdt, Skrald og Højspænding – spillede alle til release-festen, hvor man også kunne opleve Kid Kishore og Setting Son.


Børnepunk på MySpace

ANNONCE