x

Michael Falch og Boat Man Love indspiller live-cd/dvd på Stars

Michael Falch og Boat Man Love indspiller live-cd/dvd på Stars

Michael Falchs meget roste samarbejde med bandet Boat Man Love bliver nu foreviget i en live-cd/dvd-udgivelse, når bandet giver koncert på spillestedet Stars i Vordingborg 19. juni. 250 billetter bliver sat til salg gennem Billetnet og Billetlugen.

Michael Falch har boet i området ved Vordingborg i 11 år, nærmere bestemt Kalvehave Mark, som ligeledes har lagt navn til en af sangene på Falchs forrige cd ”Falder Du Nu.”

I forbindelse med Michael Falchs skilsmisse er ”Crazy Horse Farm” dog solgt nu, og Michael Falch flytter ifølge sin hjemmeside til Tåsinge i det sydfynske øhav, hvor skolerne i Oure Sport & Performance på Fyn har skabt en særlig stilling til Falch på musik og performance, hvor han i en slags bijob får frie tøjler i rollen som inspirator og sparringspartner for de musikstuderende på skolernes gymnasium og højskole.

Engagementet i Oure får ingen konsekvenser for Falchens rockkarriere. Han fortsætter sin sangskrivning frem mod et nyt album og vil sommeren igennem atter være ude i festivalland med sit band Boat Man Love.

Billetsalget til dvd-optagelsen på Stars er allerede i gang hos Billetnet og Billetlugen.

Michael Falch og Boat Man Loves sommerturné:

29. maj Oslo Færgen, Rock Cruise
30. maj Oslo Færgen, Rock Cruise
12. juni Sølund Festival
19. juni Stars Vordingborg dvd-optagelse
4. juli Nibe Festival
5. juli Skagen Festival
18. juli Samsø Festival
25. juli Tivoli, København
1. august Kalundborg Rocker
2. august Langelands Festival, Rudkøbing
8. august Ringsted Festival
15. august Teltet, Randers

Spillestedet Stars


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA