x

Nicklas Sahl tager på sin første Danmarksturné

Nicklas Sahl tager på sin første Danmarksturné

Nicklas Sahl har fået millionvis af afspilninger, turneret med Alex Vargas, og nu betræder ”Planets”-sangeren landets scener på sine første Danmarksturné

2019 tegner til at blive et interessant år for Nicklas Sahl. Sidste år udgav den kun 21-årige sanger sin debutsingle ”Hero”, der blev valgt som P3’s Uundgåelige, og efterfølgeren ”New Eyes” gik guld med over 10 millioner streams – ifølge sit pladeselskab Warner Music inklusive 1 million streams i USA. Han er også nomineret til en GAFFA-Pris i kategorien "Årets Nye Danske Navn".

LÆS OGSÅ: GAFFA-Prisen: Og de nominerede er...

Sahls ep Planets, også fra 2018, høstede ros af GAFFAs anmelder, som kvitterede med fem stjerner og kommenterer sangerens store potentiale. I anledning af den årlige Record Store Day udsender Sahl så Planets på vinyl og med ekstra sange. I den forbindelse giver han en række akustiske optrædener i flere af landets udvalgte pladebutikker. 

LÆS OGSÅ: Særdeles lovende dansk popcharmør

Nicklas Sahl åbnede Smukfests bøgescene i 2018 og tog på turné med Alex Vargas. Til sommer lander den unge popkomet på flere af landets festivaler, blandt andet Musik i Lejet.

LÆS OGSÅ: Musik i Lejet klar med de første 11 navne

Indtil da kommer Nicklas Sahl og besøger følgende spillesteder på sin Danmarksturné:

01.03 Kulturhuset, Oslo

02.03 Sentrum, Oslo

07.03 Train, Aarhus

08.03 Huset, Esbjerg

09.03 Paletten, Viborg

13.03 Vega, København

14.03 Badeanstalten, Slagelse

15.03 Turbinen, Randers

16.03 Sønderborghus, Sønderborg

20.03 Mantziusgården, Birkerød

21.03 Posten, Odense

22.03 Bygningen, Vejle

23.03 Kulisselageret, Horsens

30.03 Tapperiet, Køge

13.04 Record Store Day, 3 koncerter tba

18.04 Gimle, Roskilde

Planets kan høres nedenfor:

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA