Barselona står klar med åbne arme på ny single

Barselona står klar med åbne arme på ny single

Den danske popduo Barselona udnytter også Valentinsdag til at udgive et kærlighedsnummer

Valentinsdag er en stor dag for musikelskere verden over. Flere kunstnere udnytter således dagen til at udgive nye singler til de forelskede eller kærlighedshungrende. Danmark er ingen undtagelse, og nu har popduoen Barselona også udnyttet anledningen til at udgive deres nyeste single ”Åbne Arme”. Om sangen siger gruppen selv:

”'Åbne Arme' hylder kærligheden, og derfor var det oplagt at udgive sangen på Valentines Day. Vi håber, at den kan være med til at sætte den helt rigtige stemning for de danske par, men også for dem, der samler mod til at invitere personen, de holder af eller er forelsket i – på en hyggelig aften for to.”

Giv sangen et lyt her:

Barselona har for alvor cementeret deres status på den danske musikscene de seneste par år, hvilket en nominering til P3 Guld i år under kategorien P3 Talentet blandt andet vidner om. ”Åbne Arme” er gruppens anden singleudgivelse alene i denne måned, hvor også ”Samme båd” er udkommet. I løbet af april drager gruppen på forårsturne. Første stop er et allerede udsolgt Lille Vega.

LÆS OGSÅ: Så lad der være charterferie


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA