Nyhed

Avril Lavigne udgiver ny single med Nicki Minaj

GAFFA - Alt om musik

De to kunstnere udtaler begge, at de længe har været store fans af hinandens musik og derfor har indspillet sangen "Young Dumb"

Singlen kan findes på Avril Lavignes fjerde album Head Above Water, som udkommer den 15. februar, og hvor også popstjernens break-up-hit ”Tell Me It’s Over” er at finde.

Avril Lavigne udtaler om ”Young Dumb”:


”Man aldrig skal lade nogen trække en ned for den, man er. Man skal stå op for sig selv. Kæmpe. Være sig selv. Ægte. Være flink. Man skal finde sig selv og eje den person, man er. Fuck Stereotyper”.

Lavigne skriver yderligere i forbindelse med single-udgivelselsen: ”Vi skrev ”Dumb Blonde” som et anthem for alle, der er blevet tolket som stereotyp, eller som er blevet talt ned til. Hold din selvtillid oppe og lad ingen fortælle dig, hvem du er. Jeg håber, I vil elske den”.

Samarbejdet mellem popstjernen og rapperen er som nævnt udsprunget fra en gensidig beundring af hinandens arbejde, hvor Minaj blandt andet på Twitter forklarer, hvordan hun med stor glæde, i perioder hver dag, flere gange, har lyttet til Avril Lavignes sange.


Som respons på denne anerkendelse forklarer Lavigne på Twitter, hvor stor en betydning særligt Minajs ”Starship” har haft for hende. Et nyt girl power-setup er dermed skabt.


”Dumb Blonde” er netop udkommet og kan høres i nedenstående YouTube-video.

 


 

ANNONCE