Ibens højt på hitlisten

Ibens højt på hitlisten

Topper den danske vinylhitliste

Poprockbandet Ibens går i denne uge ind som nummer 1 på vinylhitlisten med deres nyudgivne album carstenhenrikkristians, som GAFFAs anmelder Simon Heggum i sidste uge tildelte hele seks stjerner. Albummet ligger lige over soundtracket til Bohemian Rhapsody-filmen og tre genudgivelser med Prince.

Ibens udgav i 1997 deres debutalbum, hvor sange som ”Solveig” og ”Ølstykke i november” blev store hits. Siden da udgav bandet yderligere to albums og gik to gange i opløsning, men fandt begge gange atter sammen og kunne i 2017 fejre 20-års jubilæum.

Carstenhenrikkristians er, som anmelder Simon Heggum skriver i sin anmeldelse for GAFFA, et album, som indeholder et smagfuldt, eksperimenterende og underfundigt lydunivers.

LÆS OGSÅ: Danmarks største popgruppe er... Ibens?

Med den nyudgivne plade er Ibens tilbage på landkortet, og det ser ud til at vække begejstring.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA