Nyhed

Murder giver kirkekoncert

Duoen spiller til et præ-Spot-arrangement 29. maj i Maarup Kirke

Den danske duo Murder består af Jacob Bellens og Anders Mathiasen, og de kan opleves 5. juni til Spot Festivalens åbningsaften.

Men inden da optræder de til et præ-Spot-arrangement i Maarup Kirke til en aften, hvor den gode historie er i fokus.

Den lille atmosfærefyldte kirke, som ligger i Lønstrup i Nordjylland, har en unik historie og skæbne. På grund af de barske vejrforhold ved vestkysten – hvor havet hvert år æder flere meter land – er det meste af kirkegården forsvundet i havet, og kirken står nu i ensom majestæt kun fem meter fra afgrunden.


Til at fortælle Maarups Kirkes historie samt andre små beretninger fra Lønstrup-egnen kommer højskoleunderviser Tove Marquardsen, som også er formand for Maarup Kirkes Venner.

Efterfølgende giver den akustiske duo Murder koncert, hvor der formodentlig vil blive budt på en del materiale fra deres seneste album "Stockholm Syndrome" fra 2006.

ANNONCE