Nyhed

VIDEO: Dans amok til Kakkamaddafakkas nye upbeat single

GAFFA - Alt om musik

Kunstneren Rhina Love har skabt musikvideoen til ”Runaway Girl”, der viser nye sider af det norske band Kakkmaddafakka. Se videoen nedenfor.

”Runaway Girl” udkommer som den anden single til bandets fjerde album Diplomacy, der er på gaden den 22. marts. Nummeret sprudler af upbeat synth-pop og masser af fremdrift, som musikvideoen ligeledes indfanger i et univers af hurtige klipninger og konstant gående eller dansende mennesker.

I musikvideoens hovedrolle ser man Rhina Love som en forførende, smuk og energisk kvinde, der scene efter scene bedårer mandehjerter på stribe.


Sangen er, som forsanger Axel Vindenes udtaler, en fortælling om forbudt kærlighed, og derudover også et udtryk for, hvordan nogle mennesker får energi af at lege med andres følelser.

Kakkmaddafakka spillede tidligere i år til P6 Beat Rocker og for et udsolgt Pumpehuset. Senest udgav bandet albummet Hus i 2017 og udgiver med Diplomacy et album, der ifølge bandet selv og deres producer Mathias Tellez, præsenterer en ny og mere fyldig og kantet, lyd end Kakkmaddafakka hidtil har leveret. 

Axel Vindenes tilføjer yderligere i beskrivelsen af det kommende album: “Det handler om forhold, fortællinger fra Bergen og mentalt helbred. Jeg tror, det er det mest intime Kakkmaddafakka-album og det mest ærlige til dato”. 


Se videoen til "Runaway Girl"

ANNONCE