Nyhed

Hør nyt Beck-nummer på nettet

”Chemtrails” streames fra Mr. Hansens hjemmeside og Myspace-side

Som vi tidligere har berettet her på hjemmesiden, udgiver Beck sit kommende album her til sommer. Albummet er blevet til i samarbejde med super-produceren og Gnarls Barkley-medlemmet Danger Mouse.

Nu har man så muligheden for at få en lille forsmag på albummet, idet Beck har lagt sangen
”Chemtrails” ud på henholdsvis sin hjemmeside og myspace-side.

Sangen er ikke en single fra det kommende album, men ikke desto mindre et levende bevis på at både Beck og Danger Mouse har et stort bankende hjerte for 60’er psych pop.


Det kommende Beck album har endnu ikke fået en titel, men det skulle som sagt være klar til udgivelse i løbet af sommeren.

Ventetiden kan man så fordrive med at lytte til det nye track her


ANNONCE