GAFFA – alt om musik
Den aarhusianske sanger og sangskriver lyser oplyser natten i videoen til ”Lest I Lose Myself”
Den 29. marts udgiver Gurli Octavia sin tredje ep Metanoia, og forud for ep'en udsender hun en musikvideo til hvert af dens numre. I november 2018 løftede hun sløret for den udtryksfulde video til sangen ”Clone”, og nu kan cirkus-datteren præsentere musikvideoen til den indisk-klingende ”Lest I Lose Myself”.
LÆS OGSÅ: Videopremiere: Gurli Octavia trodser normaliteten
Sangen er bygget op omkring nogle tunge teatralske trommemarkeringer, sparsomt klaverspil og strygermelodier, der henleder tankerne på indisk folkemusik tilsat Gurli Octavias fine vokal. Videoen skildrer associative billedrækker af ild, is og roser samt sangeren selv, der i en mørklagt hule jonglerer med ildantændte jernkæder. I de øvrige videoer fra Metanoia-sangene er det cirkusartister, som sangeren kender fra sin opvækst, der har hovedrollerne, men her er det Octavia selv.
Ved sidste års Roskilde Festival lavede GAFFA i samarbejde med TV2 Lorry en række koncertsessions med seks udvalgte artister, heriblandt Gurli Octavia.
LÆS OGSÅ: VIDEO: GAFFA Session fra Roskilde med Gurli Octavia