Nyhed

Pearl Jam giver deres nye sange tid

Bandet er begyndt at skrive materiale til deres næste album

Pearl Jam-guitarist Mike McCready fortæller til billboard.com, at den nye plade er under udvikling, men pt. befinder sig på et meget tidligt stadium:

”Vi har haft en skrive-session, som har affødt omkring fem idéer indtil videre. Noget af det er sådan lidt poppet, og resten er ret hårdt. Vi vil gerne give sangene tid til at vokse. Vi vil lade dem ligge lidt og så vende tilbage og tage dem op igen.”

Pearl Jam arbejder på den nye plade, der bliver efterfølgeren til deres selvbetitlede album fra 2006. Produceren bliver bandets samarbejdspartner gennem mange år, Brendan O’Brien.


Selvom bandet er kendt for at showcase nyt materiale til koncerter, fortæller McReady, at det ikke er planen på deres kommende turné i det nordamerikanske:

”Vi har omkring 200 sange at vælge imellem, så det har vi tænkt os at gøre. Måske også nogle af de b-sider vi sjældent spiller. Jeg tror simpelthen ikke, at det nye materiale er gennemarbejdet nok til, at vi vil spille det foran et publikum endnu.”

ANNONCE