VIDEO: Dave Grohl hylder Cornell sammen med medlemmer af Metallica og Audioslave

VIDEO: Dave Grohl hylder Cornell sammen med medlemmer af Metallica og Audioslave

En officiel video fra mindekoncerten I Am the Highway er blevet postet på Chris Cornells Instagram, hvori vi ser Dave Grohl spille Audioslave-sangen ”Show Me How to Live” - med hjælp fra sine rockkollegaer

Siden mindekoncerten I Am the Highway for den afdøde Soundgarden- og Audioslave-frontmand Chris Cornell fandt sted i januar, har flere amatørvideoklip fra showet floreret på internettet. Nu beretter NME, at der er dukket et autoriseret højkvalitets-videoklip op på den afdøde rocksangers Instagramprofil. Klippet viser Foo Fighters’ Dave Grohl, tidligere Rage Against the Machine- og Audioslave-medlemmer Tom Morello og Brad Wilk samt Metallica-bassist Rob Trujillo fremføre nummeret ”Show Me How to Live”.

Ariklen fortsætter under videoen – som også kan ses via dette link:

 
 
 
 
 
Vis dette opslag på Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 

#Audioslave performing "Show Me How to Live" with #DaveGrohl and @robtrujillo at #IAmTheHighway: A Tribute To Chris Cornell.

Et opslag delt af Chris Cornell (@chriscornellofficial) den

Ifølge NME er der ikke på nuværende tidspunkt offentliggjort nogle informationer om en eventuel udgivelse af hele koncerten. Dog kunne ovenstående videoklip godt vidne om, at en komplet udgivelse ikke ligger uden for det tænkeliges grænser.

LÆS OGSÅ: Se højdepunkterne fra den store Chris Cornell-hyldestkoncert

Koncerten blev afholdt 16. januar 2019, og blandt de optrædende var desuden Chris Stapleton, Josh Homme, the Melvins og Miley Cyrus, hvis medrivende version af Temple of the Dog’s ”Say Hello 2 Heaven” gjorde stort indtryk på blandt andre Metallicas Lars Ulrich, der efterfølgende skrev på sin Instagram, at han var ”bjergtaget af hendes next-level version af sangen”.

Tilbage i februar kunne GAFFA bekendtgøre, at en dokumentar om Chris Cornells liv og musik var under udvikling. Filmen bliver instrueret af Peter Berg, og både Cornells enke Vicky Cornell og skuespiller Brad Pitt er producere.

LÆS OGSÅ: Chris Cornell-dokumentar er undervejs med Brad Pitt som producer


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA