x

Tina Dickow laver videodagbog

Tina Dickow laver videodagbog

Tina Dickow påbegynder til juni en længere dansk festivalturné, der bringer hende forbi steder som Roskilde, Skanderborg og Beatday08-arrangementet.

Men de seneste måneder har været tilbragt i udlandet, og her har Dickow dokumenteret sine oplevelser med et videokamera. Det er der kommet en række videoblog-indlæg ud af, der kan ses på YouTube.

Det nyeste klip kom online i sidste uge, og her kan man blandt andet møde Teitur og Helgi Jonsson, som Dickow var på turné med. I samme klip kan man desuden se, at musikerne alle var afsted i Willie Nelsons gamle turbus, der mildest talt er ret rock'n'roll.

Till GAFFA fortæller Tina Dickow, at der inden for et par dage kommer et klip om hendes manager samt afslutningen af USA-turnéen, og at hun vil fortsætte optagelserne sommeren igennem.

Det betyder også, at der vil komme optagelser fra indspilningerne til Dickows tredje ep, der udsendes sammen med to andre ep'er til oktober under titlen "A Beginning, A Detour And An Open Ending".

Se Tina Dickows dagbøger på YouTube


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA