x

Twins Twins udsender ep

Twins Twins udsender ep

Da Figurines i februar måned tog på Danmarksturné, havde de medbragt gruppen Twins Twins som deres opvarmningsorkester.

Gruppen havde på det tidspunkt indspillet en demo sammen med Oh No Onos Aske Zidore, der var med til at skabe interesse omkring orkestret.

En turné og endnu flere indspilninger senere er Twins Twins nu ved at være klar med deres debut-ep, der udsendes på Morningside Records til september.

Bandet har allerede hittet på Det Elektriske Barometer med sangen "San Sebastian" fra førnævnte demo, og nu følges der op med en ep, der indeholder fem ny sange.

"Five Songs" udsendes 8. september, men inden da kan bandet opleves live på Vesterbro Festivalen.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA