Nyhed

Built To Spill til Danmark

Bandet spiller både i Århus og København til oktober

Det er helt urimelig lang tid siden, Built To Spill sidst har gæstet Danmark, men nu vender de tilbage og med hele to koncertdatoer.

Det er websiden Frekvens.dk, der har opstøvet et interview i Paste Magazine med frontmand Doug Martsch, hvor han afslører, at bandet til oktober tager på en europæisk turné, der vil bringe dem forbi Danmark.

Bandet er lige nu på turné med en opsætning, hvor de spiller hele hovedværket "Perfect From Now On" fra 1997 i sin helhed. Bandet runder dog aftenen af med udvalgt materiale fra bagkataloget, så der er lagt op til nogle fortrinlige aftener.


Turnéen rammer som nævnt Europa til oktober, og det betyder at man kan opleve gruppen 6. oktober på VoxHall i Århus, og 7. oktober på Loppen i København.

Ingen af koncerterne er endnu officielt bekræftet af de danske spillesteder, men det formoder vi kommer til at ske snarest.

Built To Spill forventes desuden at være klar med et nyt album i løbet af foråret 2009.


ANNONCE