Nyhed

Festival tilbyder gratis adgang på livstid til teenager, som kastede æg på politiker

GAFFA - Alt om musik

Den australske teenager Will Connolly blev verdenskendt, efter han "æggede" politikeren Fraser Anning. Nu vil en af verdens største hiphop-festivaler Rolling Loud give Connolly gratis billetter resten af hans liv.

Den australske senator Fraser Anning lavede en islamofobisk erklæring om terrorangrebet i New Zealand i sidste uge, da en 28-årig højreekstremist myrdede 50 mennesker og skadede flere i angreb på to moskeer. Erklæringen fremkaldte stærk kritik og var årsagen til den nu verdensberømte æghændelse, som kan ses i nedenstående YouTube-video.


Will "Eggboy" Connolly hyldes på baggrund af sit æg-kasteri verden over. Nu vil også festivalen Rolling Loud vise sin påskønnelse af begivenheden og skriver derfor på Twitter:  

"Kan nogen kontakte os med #eggboy, vi vil give ham gratis billetter resten af livet" 

ANNONCE