x

PREMIERE: Hemmelighedsfuldt garagerockband udgiver retro-inspireret musikvideo

PREMIERE: Hemmelighedsfuldt garagerockband udgiver retro-inspireret musikvideo

Garagerock-gruppen The New Madness har udgivet musikvideo til singlen ”After Hours”

Det danske indie-pladeselskab Crunchy Frog har gennem tiden arbejdet med navne som The Raveonettes, Powersolo, The Tremolo Beer Gut og andre højtprofilerede artister på den danske garagerock- og pop-hylde. Det nyeste skud på Crunchy-stammen kommer fra en hemmelighedsfuld gruppe ved navn The New Madness, som i dag har premiere på musikvideoen til singlen ”After Hours”. Se videoen nedenfor.

LÆS OGSÅ: Crunchy Frog fejrer 20 års jubilæum

Sangen handler om at sidde fast i hverdagens rutiner og ende med at give slip og lade ens "madness" tage over efter at have været tålmodig alt for længe. Videoens retro-æstetik skaber sammen med den swingende, 60’er-inspirerede garagerock da også en vis fornemmelse af ungdommelig fandenivoldskhed med værtshustumult, go-go dans og sorte solbriller indendørs.

The New Madness har siden 2017 udgivet singlerne "Love Sick", "Night Watch", "New Madness", "Woman" og "After Hours".

Se videoen til "After Hours":


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA