x

Babyface-koncert udskudt

Babyface-koncert udskudt

Det er kun en uge siden, vi her på GAFFA.dk kunne fortælle, at sangeren og hitsnedkeren Babyface var på vej til Danmark for at give koncert på Vega.

Men nu kan vi så fortælle, at det er han ikke alligevel. I hvert fald ikke i denne omgang.

For på Vegas officielle webside fremgår det nemlig nu, at koncerten med Babyface 13. juli er aflyst. På siden står der at koncerten er "udskudt til et endnu ukendt tidspunkt i efteråret", og at billetter kan refunderes, hvor de er købt.

Der foreligger ikke nogen begrundelse for aflysningen af koncerten, men som nævnt arbejdes der altså på at få Babyface ved en senere lejlighed.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA