x

Fadøl og Tom Waits

Fadøl og Tom Waits

Manden, der lærte Rene Dif at holde en tone, kan høres på "Alice" og "Blood Money", som de to album hedder, fra den 6. maj. Hvis det dog er for lang tid at vente på det syngende askebæger, så bliver der holdt smuglyt-arrangementer i Århus, Odense og i København.

Torsdag den 25. april fra klokken 20:00 holder Märkerbar i København, Jazzhus Dexter i Odense og Under Masken i Århus smuglytning. Alle arrangementerne byder på gratis fadøl, hvis man er der til tiden og er til den slags udskejelser.

Husk også maj-udgaven af GAFFA, hvor den gamle mand og stemmen blev besøgt i San Francisco og endte på forsiden af bladet.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA