Nyhed

Bruce begejstrer ved europæisk turnepremiere

Bossen og bandet var i topform i Dublin, skriver anmelderne

Søndag den 29. juni gæster Bruce Springsteen og hans utrættelige E Street Band Parken i København til en udsolgt koncert. En koncert, som der er store forventninger til oven på de flotte anmeldelser til koncerten i Forum i december 2007. Og Bruce er stadig i topform, at dømme efter anmeldelserne af premieren på Bruces sommer-Europaturné torsdag i Dublin.

Bossen og bandet spillede her den første ud af tre koncerter i Dublin. B.T.s store rockelsker Steffen Jungersen var til stede, og han uddelte de maskimale seks stjerner til koncerten og blandt andet følgende ordlyd under overskriften "Kongen er tilbage":

"Af hjertet tak for den oplevelse, Bruce. Nogle få fås måske nok lige så gode, men som helhed fås de ikke bedre eller mere ægte end dig.”


Lignende begejstrede anmeldelser kunne man læse i de lokale aviser The Irish Times og The Evening Harald. The Irish Times skriver, at Bruce og band ”fandt sit forjættede land” – selvsagt med reference til Springsteen-sangen "The Promised Land" – mens The Evening Harald synes, at koncerten nåede ”svimlende højder”.

Europaturnéen ligger stadig i forlængelse af Bruces forholdsvis velmodtagne "Magic"-album fra oktober 2007, så sætlisten indeholdt mange sange fra dét album, men også masser af højdepunkter fra Springsteens tre et halvt årti store bagkatalog, også nogle, Bruce ikke spillede i Forum i december.

Blandt disse sange kan nævnes "Thunder Road" og "Because The Night", som Springsteen i sin tid skrev sammen med Patti Smith til dennes 1978-album "Easter", som Smith indspillede i studiet ved siden af dér, hvor Springsteen arbejdede på sit album "Darkness On The Edge Of Town". Sangen var oprindeligt tiltænkt "Darkness..."-albummet, med Bruce og Patti Smith blev enige om, at sangen passede bedst til hende.


Sætlisten for den første af de tre Dublin-koncerter er som følger – de øvrige kan ses på Bossens hjemmeside:
The Promised Land
Radio Nowhere
Lonesome Day
Out In The Street
Gypsy Biker
Magic
Reason To Believe
Candy's Room
Prove It All Night
Darkness On The Edge Of Town
Because The Night
She's The One
Livin' In The Future
Mary's Place
Waitin' On A Sunny Day
The River
Devil's Arcade
The Rising
Last To Die
Long Walk Home
Badlands

Ekstranumre:
Thunder Road
Bobby Jean
Born To Run
Tenth Avenue Freeze-Out
American Land


Bruce Springsteens hjemmeside

ANNONCE