Nyhed

Hans Philip giver endnu en solokoncert

GAFFA – alt om musik

Spiller nu også i Aarhus

Det var noget af en musikalsk bombe, der sprængtes, da den tidligere Ukendt Kunstner-vokalist Hans Philip søndag den 17. marts, efter halvandet års total tavshed, udsendte sit første soloalbum Forevigt uden forvarsel bortset fra to singler i ugen op til. Albummet fik fremragende anmeldelser, herunder de maksimale seks stjerner i GAFFA, og det gik direkte ind på førstepladsen på hitlisten. På den første uge blev det streamet tre millioner gange.

Tidligere på ugen annoncerede Hans Philip så sine første solokoncerter. Det sker på Hotel Cecil i København 8., 9. og 10. september, og alle koncerter blev straks udsolgt.


Nu får Hans Philips fans så endnu en chance, denne gang vest for Storebælt, for Hans Philip har netop offentliggjort en koncert på Train i Aarhus 11. december. Billetsalget er netop begyndt på Ticketmaster.

Om Forevigt skrev GAFFAs anmelder Jens Dræby blandt andet: "Forevigt er Hans Philips' Blonde og et aldeles antipoppet album, der lader spændingen stå stille uden noget forløsende drop eller festivalvenlige ørehængere. Forevigt er mesterligt ufærdig og endeløs."

LÆS OGSÅ: Enkelt, ufærdigt, gennemført 


ANNONCE