Nyhed

Eminem ser lyserødt

Kontroversiel rapper udsat for kontroversielt blad

Den kontroversielle rapper Eminem er blevet udsat for billedmanipulation. Det engelske modemagasin The Face har puttet rapperen på forsiden af det kommende nummer. Eminem havde en rød t-shirt på til fotosessionen, og da bladet syntes, at den røde farve ville ødelægge forsiden på grund af The Faces røde logo, ændrede de trøjens farve til en mere passende lyserød. Eminem skulle efter sigende være rasende og har beordret bladet til at genoptrykke bladet med nogle andre billeder.

Det er imidlertid Eminems folk, der skal betale for gentrykningen, som kommer til at koste over 100.000 pund. Eminems folk anklager The Face for at ændre billedet med vilje for at være kontroversielt.


Eminem har ellers intet imod at være påklædningsdukke, for i videoen til "Without Me", første single fra det nye album "The Eminem Show", er han klædt ud som Al-Quaeda-lederen Osama Bin Laden.


ANNONCE