Nyhed

Madonna annoncerer nyt album – se teaser

GAFFA – alt om musik

Det nye udspil får titlen Madame X

Madonna har nu annonceret, at hun snart vil udgive et nyt album med titlen Madame X. Det sker efter flere teasere på sociale medier, og søndag lagde hun så en 60 sekunders film på sine sociale medieprofiler, hvor hun fortæller mere om albummet. Her kan man høre et kort uddrag af en ny sang, hvorefter Madonna siger følgende, mens forskelige videoklip vises:

"I decided to call my record Madame X. Madame X is a secret agent. Travelling around the world. Changing identities. Fighting for freedom. Bringing light to dark places.”


“Madame X is a dancer. A professor. A head of state. A housekeeper. An equestrian. A prisoner. A student. A teacher. A mother. A child. A nun. A singer. A saint. A whore. And a spy in the house of love.”

Artiklen fortsætter under videoen

 
 
 
 
 
Vis dette opslag på Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Welcome to the World of Madame . ..................... @nunoxico @stevenkleinstudio


Et opslag delt af Madonna (@madonna) den

Madonna har også offentliggjort to korte videoer, hvor man ser hende spille henholdsvis guitar og harmonika, dog uden lyd.


LÆS OGSÅ: 60 grunde til at elske Madonna

Sangerinden har ikke offentliggjort, hvornår det nye album udkommer, men 18. maj optræder hun til Eurovision-finalen i Tel Aviv, Israel, så man kunne forestille sig, at det vil blive udsendt omkring dette tidspunkt. Madonnas planlagte optræden har i øvrigt vakt en del kritik, ligesom hele Eurovision-finalen i Israel har gjort grundet Israels politik over for det palæstinensiske folk.

LÆS OGSÅ: Musikere i stor protest mod Israel


Det nye album bliver Madonnas 14. studiealbum og hendes første siden Rebel Heart fra 2015.

LÆS OGSÅ: Hele Rebel Heart-pakken er en småkedelig rodebutik

 


 

ANNONCE