x

Få festivalprogrammer på din mobil

Få festivalprogrammer på din mobil

GAFFA Mobil vil igen i år være at finde på landets største festivaler og vil i den forbindelse tilbyde dig en ny og gratis service til mobiltelefonen. I stedet for den traditionelle trykte udgave kan du nu få festival-programmet ned på din mobil.

På Spot Festival, Roskilde Festival, Grøn Koncert og Beatday vil GAFFA Mobil have bluetooth-antenner placeret centrale steder, og stiller du dig i nærheden af en sådan antenne og tænder for din telefons bluetooth, vil du blive tilbudt et festival-program, der gemmes i mobiltelefonen. Alle kan benytte sig af servicen og altså ikke kun GAFFA Mobil-abonnenter.

Der er masser af fordele ved denne lille service:
– Programmet i din mobiltelefon kan løbende blive opdateret med eventuelle programændringer.

– Du har mulighed for at lytte til musik, hente film-klip og læse koncert-anmeldelser i programmet.

– Programmet bliver sjældent væk og ligger altid i "lommen".

– Programmet kan lyse i mørke, så selv inde i et mørkt telt kan du planlægge aftenens koncerter.

Hvordan får du fingre i et sådant program?
På Spot Festival vil der være opstillet en bluetooth-antenne i Musikhusets foyer samt ved GAFFA Shop på pladsen. På Roskilde Festival vil bluetooth-antennen være at finde i GAFFAs stand ved port 10, på Grøn Koncert vil der være antenner ved indgangen samt på hver side af pladsen, og på Beatday er antennen at finde ved indgangen.

Skal du ikke på festival, men vil du alligevel gerne have programmerne ned på din mobiltelefon, kan de hentes under de respektive festivaler ved at skrive en SMS med en af følgende tekster; "SPOT", "ROSKILDE", "KONCERT" (Grøn Koncert) eller "BEATDAY" og sende den til 1940 – det koster almindelig sms-takst + downloadtrafik (prisen er afhængig af dit abonnement).

Læs mere om GAFFA Mobil


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA