Nyhed

Nyt, stjernespækket album fra Flying Lotus – se video

GAFFA - Alt om musik

Tracklisten byder på nogle særdeles spændende gæsteoptrædener.

Det er omkring et halvt årti siden det seneste album fra produceren og multiinstrumentalisten Steven Ellison, der er bedre kendt under kunsternavnet Flying Lotus. Siden da har han dog ikke ligget på den lade side. Han har således medvirket i et utal af projekter, heriblandt på Kendrick Lamars nyklassiker To Pimp a Butterfly.

Nu er der imidlertid nyt fra Flying Lotus’ egen hånd. Hans næste album, Flamagra, er således på gaden den 24. maj.


Tracklisten til albummet er allerede blevet offentliggjort, og der gemmer sig en sand stjerneparade af navne, der medvirker på albummet. Af disse bør eksempelvis nævnes Anderson .Paak, Little Dragon, David Lynch, Thundercat, Toro y Moi og Solange. Det er således nogle solide samarbejdspartnere, som han har allieret sig med.

Flying Lotus drager på turné i Nordamerika, Japan og Europa til efteråret.

LÆS OGSÅ: Se, hvordan din drømmefestival ville se ud baseret på din musiksmag


Se videoen til singleforløberen "Fire is Coming" featuring David Lynch:

ANNONCE