x

Prisvindende hiphop-podcast bliver til live-oplevelse

Prisvindende hiphop-podcast bliver til live-oplevelse

Podcastserien Den Nye Stil er P3s mest populære podcast nogensinde, og nu kan seriens koncept opleves live.

Radioværten og dj’en Pelle Peter Jensen har det seneste år stået bag P3-podcasten Den Nye Stil, hvor historien om dansk rap bliver udfoldet gennem gæstende danske rapperes egne fortællinger fra deres liv i hiphop-miljøet.

Til september kan formidlingen af rap-historien opleves live, når Pelle Peter Jensen med Den Nye Stil Live besøger henholdsvis København, Aarhus, Aalborg og Odense. Her vil Pelle Peter hver aften medbringe to af podcastseriens hovedpersoner og folde deres historier ud.

Publikum vil desuden få mulighed for at stille spørgsmål, hvorefter hver aften slutter af med en quiz i dansk rap.

Den Nye Stil er P3s mest populære podcast nogensinde og vandt både titlen som Årets Musikprogram, Årets Nyskabelse og Årets podcast/On-demand ved 2018's Prix Radio-prisuddelling. 

Podcastserien har således vist sig at være intet mindre end en kæmpe succes, som også GAFFA begejstrende anmeldte med følgende: 

”At sige Pelle Peter er på overarbejde er en underdrivelse. (...) Hans begejstring smitter langt op på de bagerste rækker, og jeg er ikke i tvivl om, at historien ville være fattigere uden hans evne for kulturformidling.”

LÆS OGSÅ: Den Nye Stil - En hyldest til hiphophistorierne

Den Nye Stil Live kan opleves på følgende datoer:

12/9: Bremen Teater, København

13/9: Musikhuset, Aarhus

20/9: Skråen, Aalborg

21/9: Magasinet, Odense

Billetsalget til Den Nye Stil Live kan købes her.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA