10 nye navne til Smukfest

10 nye navne til Smukfest

Smukfest har allerede offentliggjort størstedelen af programmet, men nu har festivalen annonceret yderligere 10 navne.

Christopher er et af de nye navne, og han får selskab af det unge, fremadstormende rockband The Sherlocks fra England, det psykedeliske voodoo-folk-ensemble MY BABY (fra Holland og New Zealand), Mads & Monopolet live fra Sherwood, blues-sangeren, sangskriveren og guitaristen Thorbjørn Risager, kontroversielle Nikoline (kvinden bag sange som ”Sut Min Klit” og "Flertallet Er Dumme"), den danske rapper K-Phax med sit skud på international hiphop, Citybois med hits på stribe, Ligefrem Lykkelig med dansk poprock og Michael Carøe i spidsen for GasOrleans (ja, det handler om Gasolin' tilsat et godt skud New Orleans-vibes).

LÆS OGSÅ: The Sherlocks: Fire brødre fra Sheffield

De sidste navne på programmet følger løbende over de næste uger – og midt i maj er Smukfest klar med den endelige plakat, med hvem der spiller hvor og hvornår.

Smukfest finder sted i dagene 7.-11. august.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA