Nyhed

Se hvad GAFFAs majmagasin byder på - ude i morgen

GAFFA.dk - Alt om musik

Så er den analoge læsning til de solbeskinnede forårsdage sikret. Nyt GAFFA på gaden i morgen med komplet festivalguide, smukke eksklusive billeder, artikler, anbefalinger, anmeldelser og Anya. 

Månedens forsidebillede er skudt af dygtige Petra Kleis, og motivet er fantastiske Anya omgivet af massive mængder vand. Sangerinden udgiver den 3. maj sit længeventede debutalbum Faith, der har været fire år undervejs, og vi er utroligt stolte af, at have hende som majmagasinets galionsfigur. 

Uddrag fra Anya-artiklen skrevet af Rosa Louise Stilgren:


"Da Anya, for nogle år siden, sidder i et fly med kurs mod Los Angeles, er det ikke mere end nogle timer forinden, at hun og kæresten har taget beslutningen om at ende deres forhold. Lidt efter sidder hun i den amerikanske storby, hvor hun i ti dage skal samle sig om at skrive sange på et sangskrivningsophold.
– Jeg var et vrag, et spøgelse, der gik rundt og forsøgte at skrive musik. Jeg skrev udelukkende deprimerende sange om, hvordan jeg aldrig ville finde kærligheden igen, griner hun, da jeg møder hende på pladeselskabets kontor en tidlig formiddag."

SE PETRA KLEIS' EKSKLUSIVE BILLEDSERIE AF ANYA 


Magasinet byder også på et yderst ærligt og dybdegående interview med Oh Land, der efter en personlige krise er klar med sit femte studiealbum Family Tree den 3. maj.

Læs også Michael José Gonzalez' interview med Hugo Helmig, der de seneste måneder både har oplevet stor succes og personlige udfordringer. "Fat mod, mand. Det bliver bedre!" ville popkometen sige til sit yngre jeg, hvis han kunne. 

Derudover har vi talt Danmarks elegantier numero uno Claus Hempler, der for første gang nogensinde udgiver et soloalbum på dansk. Vores skribent Espen Strunk taler med Hempler om livet, sangene og om at jage sommerfugle, billedligt talt. 


Mød også amerikanske Jay Rock, der som den første blev signet på det legendariske label Top Dawg Entertainment, engelske Georgia der laver elektronisk inspireret hiphop og danske Irah, der udgiver fuldlængdedebuten Diamond Grid den 24. maj. 

I finalen har vi talt med fine Mark Le Fêvre, der er aktuel med sit første onemanshow BØVL. Han fortæller om dit forhold til musik, og det er ikke kedeligt. 

DANMARKS STØRSTE FESTIVALGUIDE


Inde i maj måneds GAFFA-magasin finder du også vores årlige festivaltillæg, der giver dig overblik over og viden om sommerens danske og europæiske festivaler. Vi rangerer de 20 bedste danske festivalbookinger i 2019, hjælper dig på festival med god miljøsamvittighed, og guider dig til festivaler, der passer til dit budget.

Derudover præsenterer vi igen i år GAFFAs Musikquiz, der omhandler årets festivaler. Dyst mod dine venner, så i kan hylde eller håne hinanden for eminent eller elendig musikviden.

Rigtig god fornøjelse!


ANNONCE