x

The Stills klar med treer

The Stills klar med treer

Canadiske The Stills viste lovende takter, da de i 2004 debuterede med "Logic Will Break Your Heart", der indeholdt et moderne bud på mørk 80'er-indie.

Den stil blev dog ikke fulgt på opfølgeren "Without Feathers", der indkasserede drøje hug ikke mindst her på GAFFA.dk, hvor The Stills kun fik en enkelt stjerne, og vores anmelder skrev følgende:

"Flere medlemmer er blevet udskiftet, og værst af alt har Dave Hamelin smidt trommestikkerne for at gøre Tim Fletcher selskab på vokal og guitar. Et katastrofalt træk, der musikalsk ikke er til at bære efter den lovende debut Logic Will Break Your Heart".

Det vides endnu ikke, om gruppen endnu engang har skiftet stil, men de har i hvert fald fortsat samarbejdet med producerne Gus Van Go og Werner F, der producerede "Without Feathers".

Det kommende album har fået titlen "Oceans Will Rise" og udsendes 19. august.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA