Nyhed

Tako Lako vandt i Stockholm

Den københavnske gruppe vandt den nordiske Emergenza-finale og skal nu til finalen i Tyskland

(Foto: Johan Halsius)

Tako Lako var en blandt fjorten grupper, der 3. maj deltog i den danske Emergenza-finale i Store Vega, og det var dem, der i sidste ende løb med sejren.

Det betød, at de sikrede sig en plads i den nordiske finale, der blev afviklet i denne weekend. Her var Tako Lako oppe imod tre andre nordiske bands, hvor de kæmpede om en af de to nordiske finalepladser.


Danskerne var oppe imod Svenske Royal Republic, norske Faen Hell samt finske The Ran, og det blev netop finnerne, der sammen med den danske gruppe vandt de to finalepladser.

Det betyder, at de to grupper skal repræsentere Norden i den internationale finale på Taubertal Open Air-festivalen i Tyskland i August, hvor blandt andet The Hives, Danko Jones, Kaizers Orchestra, Nephew og Lily Electric også spiller.

Festivalen afvikles i dagene 8.-10. august, men inden da kan Tako Lako opleves på Vesterbro Festival fredag 6. juni.


Tilmeldingen til 2009-udgaven af Emergenza festivalen er for øvrigt allerede i fuld gang på www.emergenza-festival.dk.

ANNONCE