Nyheder i toppen af den danske hitliste

Nyheder i toppen af den danske hitliste

Sivas og TopGunn sætter sig tungt på album- og tracklisten

Den danske albumhitliste har en nyhed, der går direkte ind på førstepladsen i denne uge, nemlig Sivas og albummet Contra. Han sender sidste uges etter, Billie Eilish og When We All Fall Asleep, Where Do We Go? ned på andenpladsen, og som nummer tre møder vi endnu en nyhed, nemlig TopGunn og albummet 1991. Kim Larsen, som i tre uger har ligget nummer et og i sidste uge lå på andenpladsen, er i denne uge nummer fem med Sange fra første sal.

LÆS OGSÅ: Gadens capitan på cruise control

Øvrige nyheder i top 40 på albumhitlisten er Sebastians Hun nåede at klappe hunden (nummer syv), Claus Hemplers Kuffert fuld af mursten (11), Pinks Hurts 2B Human (16) og Schoolboy Q's Crash Talk (18).

Tracklisten toppes igen i denne uge af Lil Nas X's "Old Town Road". Øverste nyhed er Sivas featuring Gilli, der går ind som nummer seks med "Rally". De andre nyheder er TopGunn featuring Fouli med "Detaljen" (12), Sivas igen, denne gang featuring Stepz med "Stresser af" (16), TopGunn igen, nu featuring Citybois med "Hyg hver dag" (17), Taylor Swift featuring Brandon Urie med "Me!" (19), Sivas igen-igen, featuring Branco & Benny Jamz med "Fortuna" (31), Node med "Vil du" optaget i Spotify Studios (32), TopGunn igen-igen, nu uden features på "Familie" (33), TopGunn igen-igen-igen featuring Benjamin Hav på "Nik & Jay" (36) og endelig RH featuring Jamaika med "Mata Le".

Vinyllisten har også en nyhed, der går direkte ind som nummer et, nemlig Claus Hemplers meget roste album Kuffert fuld af mursten, og øvrige nyheder her er Sebastians Hun nåede at klappe hunden (tre), Vi Sidder Bare Hers De øjeblikke man har (4), Princes Rave In2 The Joy Fantastic, et remixalbum fra 2001 (5), JJ Cales Stay Around (6), Princes Rave Un2 The Joy Fantastic, et studiealbum fra 1999 (8), Kevin Morbys Oh My God (11), The Cranberries' In the End (13), Aldous Hardings Designer (14), Alan Parsons Projects The Secret (15), Elevatorførers Jeg er kommet for at slå tiden ihjel (17), Black Oak Countys Theatre of Mind (20), Negash Alis Asmarino (26), Altin Güns Gece (29) og Weyes Bloods Titantic Rising (31). 

LÆS OGSÅ: Bittersøde refleksioner fra crooneren. Nu på dansk.

Læs alle ugens danske hitlister her


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA