Nyhed

Bryan Adams overvejer soloalbum - uden band

GAFFA fik eksklusivt interview med canadieren på Jelling Festival

Billede: Kenneth Mogensen

GAFFA fik som eneste medie på Jelling Festival et eksklusivt interview med Bryan Adams, som netop har spillet fire succesfulde koncerter i Danmark. På Jelling Festival spillede han for 20.000 mennesker, og GAFFAs anmelder kvitterede med 5 stjerner.

GAFFA fik blandt andet lejlighed til at høre den allerførste indspilning, Bryan Adams og hans daværende band lavede, med en kun 14 år gammel Bryan Adams i front. Den lød på ingen måde som en 14-årig.


Bryan Adams fortalte også GAFFA, at han var blevet så begejstret over at spille solokoncerter i forbindelse med lanceringen af hans seneste cd ”11”, at han overvejede at lave et soloalbum helt uden backingband og var begyndt at give deciderede solokoncerter, for eksempel i Stockholm i aften tirsdag.

Vi fik os desuden en snak om, hvordan det hele startede, og Adams havde et par gode råd til nutidens unge musikere. Du kan også læse, hvilket instrument Bryan Adams ville have valgt, hvis ikke den elektriske guitar var opfundet. Læs hele interviewet med Bryan Adams ved at følge nedenstående link.


Læs GAFFAs Bryan Adams-interview

ANNONCE