Nyhed

Distortion klar med spilleplan og den fulde plakat – og programændring

GAFFA – alt om musik

Liss afløser Dreezy

Distortion er nu klar med spilleplanen og det endelige program til den store københavnske festival for især elektronisk musik og hiphop. Samtidig må festivalen desværre fortælle, at Dreezy har aflyst sin optræden fredag den 31. maj klokken 21 på Urban-scenen, og hun bliver afløst af Liss.

Ellers har festivalen ikke offentliggjort nye kunstnere i forbindelse med annonceringen af det fulde program. Blandt festivalens hovednavne kan nævnes 070 Shake, Den Sorte Skole, Nadia Rose, Slowthai og Toro Y Moi.


Distortion foregår i år fra onsdag den 29. maj til søndag den 2. juni. Den 29. og 30. maj er der gadefester på henholdsvis Nørrebro og Vesterbro samt på Rådhuspladsen. Den 31. maj og 1. juni er der fest på Refshaleøen under overskriften Distortion Ø. Den 29., 30. og 31. maj er der desuden indendørs arrangementer i indre by under titlen Distortion Club, ligesom der er de såkaldte "anti-Distortion"-arrangementer på nogle af Københavns mere spektakulære lokationer den 29. maj-1. juni. Søndag den 2. juni er der hygge et endnu ikke offenliggjort sted. 

Se hele Distortion-programmet her

Billetter og Gadearmbånd er til salg på www.cphdistortion.dk/tickets


 

 

 


ANNONCE