x

Verdensstjerner gæster Aviciis nye album

Verdensstjerner gæster Aviciis nye album

Blandt andre Aloe Blacc og Imagine Dragons medvirker på Tim

Billboard har nu afsløret tracklisten på det kommende, posthume Avicii-album – Tim, opkaldt efter hans borgerlige navn Tim Bergling. Albummet består af 12 sange, som byder på samarbejder med en lang række markante navne. Albummet Tim var i store træk færdigproduceret inden Aciviis bortgang i april sidste år og blev færdiggjort af nogle af hans nære samarbejdspartnere.

På albummet medvirker blandt andre amerikanske Aloe Blacc, som lægger vokal til singleforløberen "SOS", ligesom han gjorde på det store hit "Wake Me Up", ligeledes amerikanske Imagine Dragons og bandet Arizona, engelske Joe Janiak og en række svenske kunstnere, nærmere betegnet duoen Vargas & Lagola samt Bonn og Noonie Bao (til højre på billedet).

LÆS OGSÅ: NEKROLOG: En EDM-cowboy rider ud i horisonten

På sangen "Freak" er Tom Petty, Sam Smith og Jeff Lynne krediterede som sangskrivere. Dette skyldes, at sangen byder på en sampling af Sam Smiths "Stay With Me", som har så stor lighed med Tom Pettys "I Won't Back Down", at Petty posthumt får royalites fra den sammen med medsangskriveren Jeff Lynne.

På albummet er også krediteret sangskrivere som hedengangne Kents Joakim Berg og Coldplays Chris Martin (til venstre på billedet). 

Aviciis album Tim udkommer den 6. juni.

Tracklisten til Tim:

1. Peace of Mind (feat. Vargas & Lagola)
2. Heaven
3. SOS (feat. Aloe Blacc)
4. Tough Love (feat. Agnes, Vargas & Lagola)
5. Bad Reputation (feat. Joe Janiak)
6. Ain't a Thing (feat. Bonn)
7. Hold The Line (feat. A R I Z O N A)
8. Freak (feat. Bonn)
9. Excuse Me Mr Sir (feat. Vargas & Lagola)
10. Heart Upon My Sleeve (feat. Imagine Dragons)
11. Never Leave Me (feat. Joe Janiak)
12. Fades Away (feat. Noonie Bao)

Varm op med singleforløberen "SOS" med en smuk mindevideo:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA